Kontakt os på info@modelflyvning.dk

Racersvæver på skrænt

RC svævemodel til hastighedsflyvning på skrænt. 10 x 100 meter på en skrænt i alt fra 3 m/s til over 25 m/s vind. De hurtigste flyver langt under 35 sekunder for 1000 m inkl 9 180 graders sving.

Detaljeret forklaring

Konkurrencen er en hastighedskonkurrence, hvor det gælder om at gennemføre den 100m lange bane på kortest mulige tid.

Det gælder her om at lave nogle præcise sving (Der er jo 9 sving i hver flyvning!) så man ikke flyver for langt, og det gælder om hele tiden at holde fart i modellen ved både at flyve det rigtige sted i forhold til skræntkanten, og ikke få modellen trukket i stå i svingene.

Der findes en hel del forskellige sving teknikker, nogle med høje sving, nogle med lave sving, eller f.eks. en rulning næsten om på ryggen og så et halvt loop for at komme den anden vej.... der er mange muligheder.

Der findes i dag mange forskellige modeller der kan bruges til F3F, der findes mange modeller der er lavet specielt til F3F, og alle F3B modeller er som hovedregel også meget anvendelige til F3F.

Mere information

Hvis man ønsker at få mere at vide og komme ud og se konkurrencer, bliver det hele lagt op på modelflyvning Danmarks Forum.