Høstkonk søndag d. 26. juli 2026 på Kongenshus Hede Resultater
I ugen op til gav hver anden dag masser af regn og de andre kun let regn, men hele tiden pegede det på svagest vind søndag, så torsdag tog den tilmeldte og konkurrencelederen beslutningen om at vi prøvede søndag med startsted på Resenvej, hvor vi normalt er til world cup.
På vejen ringede Ruben fra startstedet, men da vinden var forholdsvis svag tog vi et sats og aftalte at mødes på grusvejen. Vel fremme stod Ruben og trimmede en DLG-chuck, og da den kom retur i trim røg den flere hundrede meter ud på 20 sekunder. Vi kørte retur til Resenvej og gik ind.
Så stod Bente, Søren, Ruben og Thomas klar til Høstkonk 2026. Da vejrudsigten sagde regn hen på eftermiddagen valgte vi at flyve med 2 minutters max, for at nå så mange runder som muligt, og dermed flest højstarter.
Ruben lagde for med et flot max og solid udnyttelse af at der var flyveplads nok, så han scorede dagens længste hjemhentning. Bente fik lige sneget max'et. Sørens model stod op mod vinden og sniffede sig til 93 sekunder. Jeg lavede en katapult og så gik modellen direkte i styrtspiral. Flot at kunne læse i logbogen at det samme skete i modellens seneste flyvning engang sidste år. Så blev vingerne tjekket og der blev hældt cyano på.
Bente holder øje mens Ruben cirkler
Søren har også øje på modellen. Det er efter første byge
2. og 3. runde lagde vinden sig lidt og termikken var sværere at ramme, mens fronten kom tættere på. Jeg nåede lige at få en solid boble inden regnen kom i slutningen af 3. runde, og så måtte Bente jo gøre runden færdig i regnen, det er ikke altid godt at flyve i regn. Så fik vi hentet paraplyer, modeller og vejrudsigter. Og så fortsatte vi.
Jeg flyver omkring første byge
Vinden var stadig i vest, men væsentlig svækket. Så Bente var hurtigst til at skifte til stillevejrs model og det gav bonus med 3 max i streg. Søren brokkede sig over manglende fart i starten og selvom modellen kæmpede gav det kun et minut. Ruben kunne heller ikke få modellen til at makke ret, den ville meget gerne til højre, jo hårdere han trak, og måtte i omstarten indkassere 14 sekunder. Så skiftede han også model og det gav også 3 max på stribe. Jeg skulle også lige indse at nu skulle der løbes, før der kom max'ere på kontoen. Efter 5. runde konstaterede konkurrencelederen at vi var igennem, men deltagerne påpegede at der ingen vind var og det var tørt, så hvorfor stoppe.
Ruben samler line ind, det var bare svært at komme af med den igen
Selvom det nu var helt stille og modellen ikke kom helt op fik Søren sin bedste flyvning med 113 sekunder, hvor modellen igen sniffede op mod vinden og landede foran startstedet og hvor han slap modellen, og nej vinden var ikke vendt. Ellers gav 6. runde ikke forskydninger i klassementet, og så måtte vi jo prøve igen.
startfeltet, mens vi tørrer efter første byge. Der var en dejlig temperatur især efter vandet i skoene var varmet op
I 7. runde lagde Ruben pres på ved at maxe særdeles overbevisende. Søren overgik sig selv og fik dagens max. Godt at han ville stoppe efter 5. runde fordi han havde fløjet nok. Så skulle Bente have over 90 sekunder for at vinde. Om det var presset eller den manglende vind, der gav en stallende start og denne gang var der ikke luft, så modellen var for hurtigt nede. Så havde jeg som den sidste bare 7 sekunder at give af. Og i en højstart hvor der flere gange var mere line på jorden end i luften lykkedes det alligevel at få modellen skudt af og sneget et max hjem.
At jeg kun skulle 90 meter ud for at hente modellen reddede ikke situationen, for regnen kom hurtigere, så efter det meste var tørret op efter første byge, kunne vi nu alligevel pakke alt vådt ned.
Vi kom ikke så langt væk
Den her flyvning gav 118 sekunder
Men det kan altså ikke ødelægge en dejlig flyvedag.
Flyvevejret, der bare blev bedre og bedre. Vinden startede i vestsydvest og sluttede i nordvest
Den første regnbyge omkring kl. 13.30 fremgår ikke, men afslutningen kl. 17.30 er tydelig og våd