Kontakt os på info@modelflyvning.dk

After a hard week we completed all 3 competitions in Nordic week. You can see the results in the link here below. 

Swedish Cup

Danish Cup

Norwegian Cup 

Swedish Cup blev afviklet som planlagt med 5 runder i fint varmt vejr. Vi fløj i år fra syd, så det var et nyt startsted, men ganske fint. Vi kunne i år få vores egne modelstativer op, så vi kun skulle være fælles om optrækker stativerne. Det fungerede ganske fint. Dagen startede roligt, men så byggede termikboblerne op, så der blev nogle meget lange DT'tider og dermed følgende hjemhentninger. Steffen kom igennem til fly-off, som blev afviklet i pæn vind om aftenen, så der blev fløjet 3 min DT fly-off. Det gav så ikke en vinder for Steffen og Kosma havde begge 3.10. Så de fik et forsøg mere på samme betingelser. Den runde klarede Kosma bedst. Og så kunne de begge hente to modeller hver i skumringen, mens vi andre tog hjem og gjorde klar til næste morgen.

Fredag kl. 7 stod vi så klar til Danish Cup briefing og det var eneste aktivitet den dag. Ny briefing lørdag kl. 7. Jeg mødte flere fritflyvere ved Lange Jan, fyret på sydspidsen af Øland. Det var en fin dag at være turist i flot sol og klart vejr, men man skulle holde sig i læ, før det var sjovt.

Lørdag kl. 7 var vi klar igen. Startstedet var det nordlige og Bror havde fundet en plads, hvor Wake folket kunne bruge deres egne stativer. Det blæste pænt og der var lovet yderligere vind i løbet af dagen, så vi holdt perioderne korte og 3 min maks. Mod alle odds nåede vi 4 runder, men det var trætte deltagere der fik fri efter flere flyvninger på ca. 2 km. For de knap så aktive, dvs. alle hjælpere og officials var det til gengæld kulden der var problemet. I løbet af formiddagen blev det overskyet og sammen med vinden fjernede det alt varme. Så påklædningen lignede mere vinter end sommer til sidst. Fly-off blev holdt efter samme model om aftenen med 3 min DT fly-off. Jes var nået igennem til fly-off, men i år prioriterer han åbenbart at flyve den kortest mulige tid i fly-off. I dag var der så ikke problemer med samme tider, så vi fik alt overstået og kunne komme hurtigt hjem og i seng, for Atle havde kaldt til briefing kl. 03.30.

Søndag morgen er løgn, for da jeg landede ved parkeringen kl. 03.10 var det ikke lyst, men en af de Litauiske flyvere cirklede allerede med en flash model. Så var stilen ligesom lagt. Første runde kl. 04.00 med 3.30 som maks igen i fin vind og den øgede hurtigt. Vi nåede 3 runder til kl. 8.30. Der blev lige 30 min pause inden 3. runde for at få folk tilbage med modellerne. Efter 3. runde syntes Atle nok ligesom os andre at det var fint, og vinden øgede stadig. Så der blev holdt fly-off kl. 09.30 som 1 minut DT fly-off. Det virkede og konkurrence og præmieoverrækkelse var overstået allerede 10.30. Sådan kan DT fly-off jo også bruges, så man ikke skal vente helt til aften. Derfor kunne hjemturen for de fleste også starte dejligt tidligt på dagen.

Det positive i år var masser af sol, men desværre alt for meget vind i flere perioder. Det er så tydeligt i resultatlisten hvem der er vant til at flyve i alle forhold, for de er mærkeligt nok med i top i alle konkurrencer. 

     Thomas