Vårkonk fritflyvning

Vårkonk flyves lørdag d. 6. april. Briefing kl. 09.45 på grusvejen.

Vårkonk fritflyvning

Hermed Årets første nationale udendørs fritflyvningskonkurrence afholdes lørdag den 6. april 2024 på Kongenshus Mindepark. Vestre Skivevej 142, Viborg.

Der flyves i de gængse klasser F1A, F1B, F1H, F1Q, F1S, P30 og chuck, ligesom vintage og veteranmodeler er meget velkomne.

 

Vi mødes til briefing kl. 9.45 midt ude på pladsen på grusvejen mellem restauranten og udkigstårnet.

Det er tanken, at der fra kl. 10.00 flyves mellem 5 og 7 runder, afhængig af vind og vejr, ligesom max-tider og periodelængder også afstemmes herefter. Deltagerne tager tid på hverandre og hinanden.

I det hele taget prøver vi at lade sund fornuft råde – udover at man selvfølgelig skal være registreret droneoperatør.

Konkurrenceledelsen forbeholder sig retten til at afvikle et altimeterflyoff, hvis deltagerne skulle blive for dygtige……….

Tilmelding er ikke strengt nødvendig, men imødeses gerne, og de tilmeldte vil modtage info om eventuelle justeringer af arrangementet som følge af f.eks vejrlig, forkølelse, ufred eller anden forårsmasjør.

Tilmelding kan ske til Leif personligt på SMS 61663342, hvor mundtlig tilmelding ligeledes kan foretages.

Deltagere vil blive opkrævet et beskedent gebyr på kr. 40,- der ubeskåret går til Mindeparkens drift.

Vel mødt.

Leif

  • Sted: Kongenshus Mindepark
  • Arrangør/Ansvarlig: Fritflyvning Danmark, Leif Nielsen
  • Sikkerhedsansvarlig: Fritflyvning Danmark