Kontakt os på info@modelflyvning.dk

Forslag fra medlemmerne til Landsmødet

Som meddelt i seneste nyhedsmail udsender vi hermed de forslag, der er indsendt til behandling på Landsmødet.
Forslag om tidligere konkurrencestarter fra Jytte Noer:
Alle konkurrencer bør udnytte at vejret ofte er godt og med mindst vind om morgenen, og at briefing finder sted f.eks. kl. 7.30 med konkurrencestart kl. 8.
Vi har tradition for først at mødes omkring 9.30 til briefing, og dermed misser vi de gode morgenstarter. I de fleste world-cup konkurrencer i udlandet kan det sagtens lade sig gøre at have en eller to 4-minutters perioder først på dagen.
De fleste deltagere, der kommer langvejs fra, overnatter I nærheden af konkurrencestedet. Der mangler dermed begrundelser for det sene starttidspunkt i DK.
Forslag fra Steffen Jensen om gaver fra Fritflyvning Danmark:
Tilføjelse af følgende sætning i vedtægterne:
"Formanden har mandat til at bestille gaver/blomster i forbindelse med sygdom og dødsfald i medlemskredsen"
Forslag fra Rasmus Ernst om ændring af en formulering i vedtægterne:
Jeg forslår at vi følger med tiden og ændrer følgende:
Valg af revisor
Ændres til ”Valg af bilagskontrollanter” 
Forslag fra Peter Buchwald om ændring i FAIs Sporting Code:
Forslag om at opnå Landsmødets opbakning til at Modelflyvning Danmark indsender nedenstående regel-ændringsforslag til FAI Sporting Code (section 4, Volume F1- Free Flight).
Baggrund: 
Følgende paragraffer beskriver de primære regler for score (tidtagning) samt ekstra flyvninger/flyoff:   
  • F1.2.6 „Time recorded“ — angiver at officiel flyvetid er gennemsnit af tidtageres målinger og hvordan afrunding foretages (nærmeste hele sekund, 0.5 opad). Afrunding/gennemsnit kan ændre rangordningen ved tætte resultater. fai.org
  • F1.2.7 „Electronic evidence of flight time (altimeter)“ — beskriver brug af altimeterdata i fly-offs, protestprocedure, samt at hvis altimeterdata ikke leveres rettidigt eller er ufuldstændige, bruges tidtagernes tid som officiel tid. Det betyder at altimeterbehandling eller forsinkelse kan ændre den endelige score. fai.org
  • F1.1.4 „Additional flights / fly-offs“ — i tilfælde af fly-offs/ekstra runder forklares, at ved visse procedurer (fx altitude-flyoff) placeres deltagere først efter højde og dernæst efter tid (time order) — altså tidens orden bruges som tie-breaker. Det påvirker endelig placering ved lige højde. fai.org
Kommentar 1: 
Der er er løbende sket en stigende anvendelse muligheden nævnt i F1.1.4 til at find placerings-rækkefølgen i konkurrencen. Det er sket ved et fly-off som i praksis er udført som et "altimeter-flyoff". 
 
Forslag:
Den grundlæggende konkurrence-afvikling med typisk 5-7 starter og max-tid bestemt af konkurrencelederen opretholdes uændret.   
Nyt: I hver periode tillægges BONUS-SEKUNDER til de tre deltagere, som i den pågældende runde ved max-tiden har størst højde.
10 bonus-sekunder til den højeste, 7 bonus-sekunder til den næsthøjeste og 4 bonus-sekunder til den trediehøjeste. 
  
Kommentar 2: 
Ideen med forslaget er at kunne afgøre slut-placeringen i en konkurrence ved summen af sekunder opnået i de ordinære runder.
Sagt på en anden måde så "fordeles" et fly-off til en integreret mindre del i hver runde.