F1C

Fritflyvning for folk med benzin blodet

En toptunet forbrændingsmotor på 2,5 cc trækker på 4 sekunder modellen  lodret op i udgangspositionen, hvor den svæver videre.

Modelflyene sendes lodret op, hvorefter den glider ned. Begrænsningerne i klassen er:

  • Max 5 sek. motortid
  • Max 2½ cm3 motorstørrelse
  • Vægt på minimum 300g x motorvolumen
  • Brændstoftypen er regelbestemt og udleveres af konkurrenceledelsen på dagen.

En typisk model vejer derfor 750 gram og har spændvidde på 2½ - 3 meter. Da modellerne ikke på grund af præstationerne er udstyret med lyddæmpning, er høreværn tilrådeligt og der kan let opstå klager over støjgener. Under stigeperioden er der gennem årene udfoldet store anstrengelser, for minimering af luftmodstanden, så størst mulig højde nås. Tidligere var der gennemgående flaps (det krumme profil blev delt ca. 50 % fra forkanten og det bagerste var simpelthen flappen) i hele vingens længde og de senere år er folde vinger kommet til. Disse vinger er delt op i 3 sektioner, som foldes ind under hinanden og når stigetiden er overstået foldes vingerne ud i to etaper. Skørt ser det ud, men det virker.

Der er selvsagt store krav til mekanikken, der ikke er masseproduceret og klassen tiltrækker mange super-teknikere. De meget høje tekniske krav gør det samtidig svært for interesserede at begynde i denne klasse.

Klassen hed i gamle dage D2 eller gas.

Termiksøgningen foregår i princippet som ved F1B, dog med den store forskel at F1B skal sendes af sted i termikken, men F1C modellen kan "nøjes" med at møde termikken når, den er færdig med sit stig. Tophøjden er endvidere større, luften er mere jævn deroppe, termikken tiltager med højden, hvilket giver forskel til F1B klassen, når det korrekte starttidspunkt skal bestemmes.