Kom igang med med fritflyvning

Mange stifter bekendtskab med fritflyvning ved at lave en lille katapult-svævemodel. Man kan ofte finde disse små modeller i legetøjs- eller hobbyforretninger, hvor de sælges som samlesæt. Normalt er de lavet af balsatræ eller formstøbt skum og kan samles på få minutter.

De startes med en kraftig elastik, der kan skyde dem 6-8 meter i vejret, hvorefter de glider til jorden.

En tilsvarende modeltype er små gummimotormodeller på samme størrelse som katapult-svæverne, men forsynet med en propel, der drives af en snoet, kraftig elastik.

Med disse modeller kan man forbedre flyvningerne ved at stille på højde- og sideror samt måske flytte tyngdepunktet.

Større fritflyvningsmodeller kræver mere arbejde, når de skal samles eller bygges. Der findes udmærkede samlesæt man kan købe hos specialforretninger (se Anbefalede byggesæt).

Hvis man har erfaring med at bygge modelfly, kan man også anskaffe tegninger, hvor man bygger modellen helt fra grunden, dvs. selv laver alle dele og samler dem (se Anbefalede byggetegninger).

Endelig kan man købe en færdig model af andre fritflyvere. Mange har modeller liggende, som de ikke bruger (se Sådan køber du færdige modeller).

Hvis du allerede er grebet af fritflyvning og savner at dele denne interesse med andre, skal du kontakte Fritflyvning Danmark og få tilsendt vores nyhedsmails, der er gratis og udsendes til alle interesserede 10-15 gange årligt. Du skal naturligvis også melde dig ind i Modelflyvning Danmark, hvis du ikke allerede er medlem. Nyhedsmailen rummer konkurrence- og mødekalender samt indbydelser, referater og nyheder af interesse for fritflyvere.

De forskellige fritflyvningsklasser

Fritflyvende modeller er modelfly, som flyver frit, dvs. at modelflyveren hverken kan eller må påvirke modellen under flyvningen.

For at kunne flyve frit må modellerne grundlæggende være selvstabile, så de f.eks. kan rette op, hvis flyvningen forstyrres af hvirvler eller lignende.

Alle fritflyvningsmodeller – undtagen indendørsmodeller – er fundamentalt set svævemodeller. Forskellen på de forskellige typer er, hvordan de kommer op i den højde, hvorfra de flyver som svævemodeller.

I svævemodelklasserne (blandt andet klasse F1A) startes modellen med en højstartsline på 50 meter, som modelflyveren bruger til at trække modellen i tophøjde, hvorefter linen kan udløses, så modellen flyver videre på egen hånd.

I gummimotorklassen (F1B) trækker en propel drevet af en gummimotor modellen højt op, hvorefter propellen standser, og modellen flyver resten af flyvningen som svævemodel.

I forbrændingsmotorklassen (F1C) har propellen drevet af en forbrændingsmotor fire sekunder til at bringe modellen op, hvorefter den fortsætter som svævemodel.

I elektromotormodelklasserne (F1Q og F1S) kommer modellerne op takket være en elektromotordrevet propel og svæver videre, når motoren er standset.

Konkurrence med fritflyvningsmodeller

I fritflyvning drejer konkurrencerne sig om at holde modellerne i luften så længe som muligt.

Man flyver normalt fem starter til en fritflyvningskonkurrence. Dagen er opdelt i perioder, og man må tage én start i hver periode. Resultatet af en flyvning er tiden fra start til landing, dog maksimalt 180 sekunder (de 180 sekunder kaldes også for "max-tiden").

Når hele flyvningen ikke tæller med, er det fordi fritflyvningsmodeller kan flyve rigtig længe, hvis de flyver i termik (termik er varm luft, der stiger – læs mere her). Hvis der ikke er termik, kan det være svært at få modellerne til at flyve 180 sekunder.

Hvis flere deltagere står lige efter sidste periode, skal de flyve en såkaldt "fly-off"-start, hvor max-tiden er forhøjet, normalt til fem minutter. Hvis der stadig er deltagere, der står lige efter fly-off-starten, forhøjes max-tiden i næste flyvning. Og så videre, indtil en vinder er fundet.

Da fritflyvningsmodeller føres afsted med vinden, kan modellerne let blive ført ret langt bort fra startstedet. En væsentlig del af konkurrencen er derfor at få hentet modellen tilbage til startstedet, så man har tid til flyvningen i næste periode.

 

Fritflyvning er for alle

Fritflyvning er udfordrende på mange niveauer. Du kan konstruere og bygge dine egne modeller – det kræver fingerfærdighed, tålmodighed og et vist indblik i fysikken bag flyvning. Du kan købe udmærkede byggesæt, du kan finde byggetegninger til gode modeller, eller du kan konstruere din model fra bunden.

Du kan også købe færdige modeller og flyve med dem. Så er vejen til at deltage i konkurrencer noget kortere.